Fjord Line frygter ligesom DFDS for konsekvenserne af den planlagte norske lovændring, som vil åbne for, at konkurrenten Color Line kan omflage sine to Kiel-færger til Norsk Internationalt Skibsregister (NIS) og dermed hyre billig udenlandsk arbejdskraft.
- I lighed med med andre aktører i branchen og fagforeninger frygter vi, at lovændringen vil være starten på et kapløb mod bunden. Gennemføres denne ændring, har Fjord Line ikke noget andet valg end at hoppe med på karrusellen. Det vil være svært beklageligt at blive tvunget med på dette, da vi er godt fornøjede med dagens løsning med dansk arbejdskraft og danskregistrerede skibe, siger koncernchef Rickard Ternblom til Søfart.