23948sdkhjf

DTU arbejder på førerløs færgedrift

Ny forskningsindsats i DTU-regi skal udvikle algoritme til autonom sejlads i havne og mellem øer

Det kræver en betydelig grad af autonom beslutningstagen, hvis det skal lade sig gøre at sejle med en periodevis ubemandet bro eller helt uden navigatør. Og det er netop, hvad DTU i samarbejde med Aalborg Universitet vil arbejde hen imod. 

Som udgangspunkt er det tre forskellige autonome systemer på skibene, der skal lære at arbejde sammen. Det gælder for det første det system, der overvåger driften af maskiner og motorer. For det andet er der hele navigationssystemet og for det tredje systemet, der holder udkig og sonderer omgivelserne. 

- Vores næste store forskningsindsats er at udvikle de nødvendige algoritmer, så vi kan få de tre systemer til at arbejde sammen. I princippet skal de kunne styre skibet, så det kan sejle uden mandskab på korte strækninger. I første omgang kommer algoritmerne til at fungere som et robust grundlag for de beslutninger, skibsføreren tager, siger professor Mogens Blanke fra DTU Elektro i en pressemeddelelse.

Han forklarer, at det både kræver samarbejde mellem eksisterende automatik på skibet og nye intelligente overbygninger. Overbygninger, der skal overvåge det omgivende farvand og kunne fortolke, hvad andre fartøjer gør nu, og hvad de har til hensigt at gøre om lidt.

- Den autonome beslutningstagen skal basere sig på viden om søvejsregler, estimering af vejr- og strømforholds indvirkning på skibets manøvreevne samt en løbende overvågning af skibets maskineri og instrumenter. Endelig skal alle disse systemer integreres, så de populært sagt kan tale sammen, siger Mogens Blanke.

På tværs af Limfjorden

Konkret er Mogens Blanke, hans forskergruppe på DTU og forskere på Aalborg Universitet i dialog med bl.a. byudviklere i Aalborg, der er meget interesseret i at få automatiseret skibstrafik på tværs af byens havneløb.

Med Nørresundby og Aalborg henholdsvis nord og syd for Limfjorden og med den nuværende meget kraftige byudvikling begge steder, vil det være hensigtsmæssigt at etablere små autonome færger som supplement til den eksisterende bro og tunnel, så borgerne lettere kan færdes mellem de to bydele. 

Færgedriften til mindre øer er et andet område, hvor autonome færger ifølge DTU kan være en ønskværdig løsning. Hvis man som øboer i fremtiden kunne bestille en færgetransport fra en app på telefonen, vil det give en stor grad af fleksibilitet. Sejladsen skulle foregå med mindre, eldrevne fartøjer.

Klar om tre år

Uden en professionel sikkerhedsbesætning om bord vil det dog kræve, at øboerne får en kort uddannelse, der sikrer at de kan håndtere kritiske hændelser om bord som eksempelvis

- Med kursuscertifikatet i hånden kan øboerne selv aktivere færgens start-knap og sejle, når de har behov. Det vil samtidig nedbringe udgifterne til færgedrift. Trafikforskere forventer, at økonomien i en sådan løsning vil være bæredygtig, da et antal mindre elfartøjer kan konkurrere prismæssigt med få større færger,” siger Mogens Blanke. 

Han fortsætter:

- Allerede om tre år regner jeg med, at vi er så langt med forskning og udvikling af robuste algoritmer, at vi sammen med den maritime industri vil kunne implementere de første helt automatiske løsninger i skibstrafikken, siger han. 

Automatisering af skibsdriften er et af de temaer, der er i fokus på High Tech Summit, som afholdes på DTU den 10. og 11. oktober.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11