23948sdkhjf

Canadisk batterikæmpe rykker til norsk maritim klynge

EL-DRIFT: Corvus Energy bliver del af verdensførende maritim teknologiklynge i Norge, som driver udviklingen inden for hybriddrift

Omfattende ordrer på el-færger til den norske infrastruktur og en stigende efterspørgsel på batterier til retrofit af hybride skibsmaskinerier i offshore industrien, får en af verdens største batteriproducenter til at eletabere sig i Norge.

Det er canadiske Corvus Energy, der vil bygge en fabrik i nærheden af Bergen. Virksomheden, som bl.a. har leveret batterier til store projekter i Danmark, planlægger at udvide produktionen både i hjemlandet, i nærheden af Vancouver og i Norge, hvilket sammenlagt ventes at ottedoble produktionen.

Udvidelsen i Vancouver sikrer en årlig produktionskapacitet på 200 MW/timer, samtidigt med, at udviklingsafdelingen også får en lagt større kapacitet end i dag.
Den nye produktionsfacilitet i Norge får imidlertid den dobbelte kapacitet og får ydermere også en stor udviklingsafdeling, som med placeringen i Bergens-området får en geografisk nærhed til Norges store maritime teknologiklynge. Klyngen er blandt de førende i verden i forhold til netop hybride skibsmaskinerier.

Partner i tech-klynge

– Der er en elektrisk revolution i gang i den maritime sektor, og til den vil vi levere de bedste løsninger. Disse strategiske placeringer af vores udviklingsafdelinger og produktionsfaciliteter gør os i stand til hurtigt at teste og udvikle nye systemer, som kan opfylde de fremtidige krav fra industrien. Der udover bliver produktionen i de nye fabrikker automatiseret, hvilket er nødvendigt, hvis vi også skal være konkurrencedygtige på prisen, siger Geir Bjørkeli, CEO for Corvus Energy.

Corvus Energy er partner i den norske clean tech-klynge NCE Maritime Clean Tech, som bistår med rådgivning og projektudvikling.

– Vi har en stærk maritime klynge i Vestlandet, og Corvus Energys etablering i Norge vil styrke vores position som et globalt knudepunkt inden for maritim miljøteknologi. Med en batterifabrik i Bergensområdet har industrien direkte adgang til et af de absolutte kerneprodukter, udtaler Hege Økland, CEO for NCE Maritime Clean Tech.
Ifølge Corvus Energy ventes begge ekspansionsprojekter gennemført frem mod sommeren 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094