23948sdkhjf

Maersk Line indfører nyt bunker-tillæg et år før nye krav

I et forsøg på at hente en del af de øgede omkostninger til brændstof, når IMO's svovlkrav træder i kraft i 2020, har Maersk Line lavet et nyt brændstoftillæg. Det træder i kraft allerede 1. januar 2019

Endnu et tillæg til containerfragten ser dagens lys, når Maersk Line pr. 1. januar 2019 går over til en ny måde at beregne den del af brændstofpriserne, som afskiberne får lov at betale igennem et tillæg. 

Det fremgår af en notifikation til rederiets kunder. Kunder, som Maersk Line gerne vil have til at betale med den ekstra regning på op mod to mia. dollar (12,8 mia. kroner) om året, som rederiet forventer efter overgangen til brændstof med maksimalt 0,5 pct. svovl.

Det nye brændstoftillæg har fået navnet BAF, som står for Bunker Adjustment Factor. Det bliver udregnet ud fra to faktorer – prisen på brændstof og såkaldt handelsfaktor, som er sammensat af transittiden, brændsstofforbruget på rejsen og eventuelle ubalancer i forskellen mellem fronthaul og backhaul. Fx er tillægget højere på vej fra Asien til Europa, end det er den anden vej. 

- Det nye BAF er en simpel, fair og forudsigelig mekanisme, der sikrer gennemsigtigtig for vores kunder, når de skal forberede deres forsyningskæde til denne store forandring, siger Vincent Clerk, Mærsks kommercielle direktør, i en pressemeddelelse. 

Han henviser til estimater for, at 90 pct. af den globale flåde vil gå over til brændstof med lavt svovlindhold, og at det samme gælder for Maersk Line, på trods af en nylig investering i et mindre antal scrubbere.

Bliver justeret en gang i kvartalet

BAF træder i kraft allerede 1. januar 2019, hvor det afløser det hidtidige brændstoftillæg SBF. Det er et år inden, IMO's globale svovlkrav træder i kraft, og det er ifølge Maersk Line for at give kunderne tid til at vende sig til mekanismerne i det nye tillæg, som Maersk beskriver som værende mere forudsigeligt end det gamle. 

Det første år vil det være prisen på det traditionelle HFO380-bunker, der er den udslagsgivende faktor. Derefter vil det være prisen på marinebrændstof, der lever op til kravet om et svovlindhold på maksimalt 0,5 pct.

BAF vil blive justeret en gang i kvartalet. I 2020 vil det dog blive justeret månedligt, hvis der er udsving i brændstofprisen på mere end 50 dollar pr. ton. BAF-Tariffen for første kvartal 2019 vil blive meldt ud i slutningen af november. 

Se eksempler på BAF i billedet øverst.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125