23948sdkhjf

Erhvervsminister besøger Danmarks store konkurrent

Erhvervsminister Rasmus Jarlov besøger sammen med repræsentanter fra Det Blå Danmark Singapore – en af Danmarks største flagstatskonkurrenter.

Konkurrencen er hård mellem Danmark og Singapore. Begge flagstater bliver betegnet  som maritime kraftcentre, der vejer meget ens, når rederierne skal vælge flag på deres skibe.

Selv om de to landes befolkning samlet set udgør blot 0,1 pct. af den samlede verdensbefolkning, så udgør de samlet set 14 pct. af den globale søtransport.

Det bliver der blandt andet sat fokus på, når erhvervsminister Rasmus Jarlov sammen med repræsentanter fra Søfartsstyrelsen, Danske Rederier og Danske Maritime i disse dage besøger Singapore.

På besøget drøftede den danske delegation mandag blandt andet digitalisering og innovation i den maritime sektor samtidig med besøg i havnen i Singapore. En havn, som netop har modtaget 450 mio. kroner i et projekt, der blandt andet skal se på autonom skibsfart og effektiv og intelligent havnedrift.

- Jeg er utrolig glad for at få mulighed for at udveksle erfaringer med mine kollegaer her i Singapore. Danmark og Singapore er begge stærke søfartsnationer med klare ambitioner om vækst. Samtidig bevæger tingene sig stærkt i den maritime sektor på det teknologiske område – og også her skal vi fra dansk side vise ambitioner – da vi har meget at byde på, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov i en pressemeddelelse fra Danske Rederier.

Udpeget som kerneerhverv

Singapore har fuld fokus på vækst i det maritime erhverv, der er udpeget til at være et ud af fem kerneerhverv for landet. Det forstår man godt i Danske Rederier, hvor adm. direktør Anne H. Steffensen ser mange ligheder mellem Danmark og Singapore.

- I både Singapore og Danmark er søfarten en vigtig sektor, som drives frem af stærke rederier og god politisk opbakning. Erhvervsministeriet præsenterede i starten af 2018 en ambitiøs maritim vækstplan, som skal bidrage til yderligere vækst i erhvervet. Et vigtigt skridt i den retning er blandt andet et særskilt fokus på maritim innovation, hvor både Danmark og Singapore er frontløbere, siger hun i pressemeddelelsen.

De to landes politiske opbakning til det maritime erhverv har støttet væksten i industrien. Singapore er i dag verdens tredjestørste søfartsnation målt på opereret tonnage, hvor Danmark ligger nummer seks.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141