23948sdkhjf

Viking køber norsk producent af redningsbåde

Viking Life-Saving Equipment har købt den norske bådbygger Norsafe

Den danske producent af maritimt sikkerhedsudstyr Viking Life-Saving Equipment annoncerer nu opkøbet af den norske bådbygger Norsafe.

Norsafe er grundlagt i 1903 og producerer fritfalds-redningsbåde og fast rescue boats.

I en pressemeddelelse forklarer Viking, at opkøbet er et udtryk for Vikings mål om at tilbyde en komplet leverance af sikkerhedsudstyr. Dertil kommer, at der er gode synergier imellem de to virksomheder.

- Det her er et rigtig godt operationelt og kulturelt match, siger Vikings CEO Henrik Uhd Christensen i pressemeddelelsen og nævner vægt på kvalitet og langvarige kunderelationer som eksempler. 

Med den norske bådbygger følger også Norsafes netværk af døgnåbne servicestationer i 300 havne verden over. Dertil kommer kursuscentre i Norge og Grækenland, hvor Norsafe udbyder STCW-kurser.

- Vikings training-del vil også få boostet sine evne til at hjælpe ejere af skibe og offshore-installationer med at håndtere besætningens kompetencer, siger Henrik Uhd Christensen.

I Norsafe vurderer CEO Dag Songedal, at branchen er ved at konsolidere sig. 

- Under Vikings paraply skaber vi en mere robust og bæredygtig forretningsmodel, der vil sikre, at vi fortsat kan forbedre vores evne til at beskytte folk til søs med gode redningsbåde, siger han i pressemeddelelsen.

Parterne er blevet enige om ikke at oplyse prisen på handlen, som forventes gennemført den 1. oktober.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109