Der udbrød nærmest panik i Det Blå Danmark, da tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) sidste år viste et markant dyk i antallet af unge, der var blevet optaget på de maritime professionsuddannelser efter sommerferien.
Senere viste det sig, at nedgangen i optaget på uddannelserne til maskinmester, skibsofficer og skibsfører var mindre end først antaget, når man medregnede studerende, som havde søgt ind uden om KOT. Men der var stadig tale om et fald i optaget på et par procent.