23948sdkhjf

'Fynshav' beordret fra rute i redningsaktion

Alsfærgen blev onsdag beordret fra sin rute mellem Bøjden og Fynshav, da et sejlskib kæntrede.

Både en redningshelikopter og Alsfærgen 'Fynshav' blev dirigeret af sted, da en kæntret sejlbåd onsdag eftermiddag sendte et nødblus op. 

De to personer på sejlbåden, en 66-årig mand og en 61-årig kvinde, blev overrasket af kraftige vindstød i en forbipasserende byge. Inden de nåede at rebe sejlende, var båden kæntret ud for Asserballe på Als. Det skriver Sydjyllands Politi på Twitter

Det var en 46-årig person på land, der opdagede kæntringen og ifølge Forsvarets døgnrapport slog alarm kl. 15:43. Derefter sejlede han selv ud til den kæntrede sejlbåd ca. 1000 meter fra land i sin egen båd. 

Værnsfælles Forsvarskommando oplyser til Søfart, at de nødlidte blev samlet op i en privat båd. 

Søfart har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Færgen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094