23948sdkhjf

Analysehus: Fordobling af oplagte containerskibe

Inden udgangen af 2018 vil containerrederierne se en fordobling af den oplagte flåde, forventer analysehuset Alphaliner.

Nye leveringer, et lavt niveau af ophugninger og lavsæson vil føre til, at der ved udgangen af i år vil være dobbelt så meget oplagt containerkapacitet, som der er i dag. 

Det skriver mediet Splash på baggrund af den seneste analyse fra Alphaliner. 

Ved udgangen af juli var der oplagt containerskibe med en samlet kapacitet på 341.000 TEU. Det svarer til 1,6 pct. af den samlede containerflåde, hvilket er en stigning fra 0,9 pct. ved udgangen af juni i år. 

Alphaliner vurderer, at der vil være 750.000 teu i bøjerne, når 2018 er omme, og at det vil få raterne til at stige. 

Shanghai-indekset, der er sammensat af priserne på at fragte en tyvefodscontainer fra Shanghai til 15 destinationer verden over, steg i sidste uge til 890,52 point.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141