Kostbar dansk uddannelse af litauiske søofficerer i Litauen var spildt
I en kort periode i 1990’erne førte Danmark stormagtspolitik i Sovjetunionens ruiner.
Efter 50 års besættelse blev landene i Baltikum selvstændige, og den danske regering pumpede mindst 10,8 mia. kr. i genopbygningen af særligt Litauen, Estland og Letland. Det skriver Politiken lørdag.
En væsentlig del af midlerne blev brugt på at uddanne nationale forsvarsstyrker. Danmark ville stabilisere Østersøen og opbygge Natos bolværk mod øst, i fald den russiske bjørn skulle vågne igen.
Til det formål havde balterne brug for at få uddannet nye militære ledere, der ikke var fedtet ind i den sovjetiske fortid. Balterne havde brug for folk som Jonas. Men nu viser det sig, at Danmarks investering i Jonas var spildt.
- Jeg var en af to litauere i et udskilningskapløb med 120 kandidater på min årgang. Efter fysiske tests og flere samtaler blev jeg udvalgt til at rejse til Danmark og få en lederuddannelse på Søværnets Officersskole, siger Jonas, der af hensyn til sin karriere ønsker at være anonym.
Michael H. Clemmesen var i perioden 1994-2004 Danmarks forsvarsattaché i Baltikum. Han siger til Politiken:
- Det er mig helt uforståeligt, at de litauiske søofficerer ikke har fået anerkendt deres uddannelse. For vi startede programmet på direkte anmodning af den daværende litauiske flådechef, den højt respekterede Raimundas Baltuška.
