23948sdkhjf

Farlig dille: Unge springer ud foran færge

Kommune sætter forbudsskilte op for at stoppe livsfarlig leg.

Unge badegæster konkurrerer i kådhed om at springe ud foran færgen Mary i Hvalpsund Havn i Nordjylland. Nu sætter Vesthimmerlands Kommune forbudsskilte op, skriver nordjyske.dk. 

Den varme sommer trækker mange badegæster til Hvalpsund, som ligger ved Limfjorden. Men det er ikke alle, der holder sig til havnebyens brede sandstrand. 
Hen over sommeren er flere unge badegæster sprunget i havnen blot få meter fra Færgen Mary, der sejler mellem Hvalpsund og Sundsøre. 

- Det er typisk unge omkring 15-18 års alderen. De hopper i kun fire-fem meter fra færgen. Det sker både, når vi er på vej ind og ud af færgelejet i Hvalpsund. Det virker som om, de unge konkurrerer om, hvem der tør hoppe tættest på, siger overfartsleder Flemming Thomasen.

Udspringene finder typisk sted i weekenden. Men det er livsfarligt at bade så tæt på færgen, understreger overfartsleder Flemming Thomasen over for nordjyske.dk.
- De kan komme ned i skruen eller komme i klemme ved kajen. Færgen laver jo en masse understrøm. Kommer man i klemme i skruen, overlever man ikke, siger Flemming Thomasen.

Han har nu bestilt en række forbudsskilte med teksten ”udspring forbudt”, der skal sættes op i færgelejet i Hvalpsund.
Hvalpsund-Sundsøre Færgeoverfart er ejet af Skive og Vesthimmerlands Kommune i fællesskab.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078