23948sdkhjf

V-politiker lover hurtigrute til Lolland

En hurtig færgeforbindelse mellem Langeland og Lolland vil være stemt på plads, inden Ventres miljøordfører Erling Bonnesen forlader Folketinget, siger han til TV2 Fyn.

En skønne dag bliver det muligt at tage en færge, der går fra Langeland til Lolland på bare 22 minutter.

Det mener Venstres miljøordfører Erling Bonnesen, der ikke sætter nogen tidshorisont på indvielsen. Det gør han dog for så vidt på, hvornår Folketinget kommer til at stemme ja til projektet. 

- Det kommer til at ske, mens jeg stadig sidder i Folketinget, siger han til TV2 Fyn.

Som Søfart tidligere har beskrevet, forudsætter projektet, at der bliver etableret en ny færgehavn ved Tårs på Lolland. Den nye havn skal ved hjælp af en dæmning ligge 3,5 km længere ud i Langelandsbæltet end den nuværende, og på den måde kan en færge slippe for turen igennem den snævre sejlrende i den lavbundede fjord.

Erling Bonnesen forklarer dog, at den slags infrastrukturprojekter har det med at trække ud.

- Sådan nogle projekter tager lang tid. Projektet har været både på og af dagsordenen flere gange. Men nu tror vi på, at tyskerne får sparket Femern-forbindelsen helt på plads. Når vi kan se, den kommer, vil planerne om en hurtigrute (mellem Langeland og Lolland, red.) kunne gro stille og roligt, siger han til TV2 Fyn.

Ifølge en ny rapport fra Transportministeriet vil der være samfundsøkonomiske gevinster at hente ved at nedsætte rejsetiden med 23 minutter fra de nuværende 45 minutter. 

Den samfundsøkonomiske gevinst forudsætter dog, at anlægsomkostningerne til at etablere den fremskudte færgehavn kan holdes under 1,26 mia. kroner. 

Næste valg til Folketinget skal afholdes senest den 19. juni 2019

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094