23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Intet udbytte fra Nordane efter rødt 2017-regnskab

Mod forventning lykkedes det ikke for Svendborg-rederiet Nordane at vende et underskud til positive tal på bundlinjen i 2017.
Annonce

Der bliver ikke noget udbytte til aktionærerne i Nordane Shipping A/S efter 2017.

Det fremgår af regnskabet, der viser en bundlinje med et underskud på 2,13 mio. kroner efter skat. Det er en forværring i forhold til 2016, der endte med et underskud på en halv mio. kroner efter to år med overskud. 

Annonce

Søfart har været i kontakt med hovedaktionær og adm. direktør Niels Højlund Hansen. Han vil ikke kommentere på udviklingen i rederiet, men henviser blot til det offentligt tilgængelige regnskab. 

I en kortfattet beretning skriver ledelsen i regnskabet, at "selskabets hovedaktivitet består af befragtning af skibe samt anden virksomhed beslægtet hermed", og at selskabet også har "investeret i grunde og bygninger samt et ejendomsselskab".

Annonce

Det fremgår også, at der er forventning om et "væsentligt forbedret" resultat i 2018 i forhold til 2017. Som Søfart skrev for et års tid siden, var der dog også i 2016-regnskabet en forventning om, at resultatet for 2017 ville blive positivt.

Trods et kraftigt fald i bruttoresultatet til 1,76 mio. kroner fra 4,65 mio. kroner i 2016 er personaleomkostningerne stort set uændrede på lige over 3,5 mio. kroner.

Annonce

Nordane Shipping har solgt en række fartøjer, så der nu er seks fartøjer i flåden foruden teknisk management af de tre isklassede bulk-skibe i Bres-Lines flåde.

Blandt de seks fartøjer i Nordanes egen flåde er isbryderen 'Thorbjørn', der har ligget i Svendborg, siden Nordane købte den af staten i 2015.

Læs også: Arbejdsløs isbryder søger nye opgaver

Annonce

Nordane Shipping A/S
mio. kr. 2016 2015
Bruttoresultat 1,76 4,65
Resultat før afskrivninger -1,75 1,07
Resultat før finansielle poster -2,06 0,03
Resultat før skat -2,61 -0,33
Årets resultat -2,13 -0,51
Egenkapital 20,92 23,05
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|