Vattenfall indleder jagten på sø-miner
Det er snart tid til, at havbunden i Vesterhavet og Østersøen skal undersøges for gamle miner og bomber, inden Vattenfalls medarbejdere begynder at etablere fundamenter til vindmøller.
Erfaringen viser, at der kan være ueksploderede bomber eller miner fra første og anden verdenskrig gemt i mudder og tang på bunden af havet der, hvor Danmarks tre næste havvindmølleparker skal være med til at gøre landet mindre afhængig af fossile brændsler.
Det skriver Vattenfall på sin hjemmeside.
- Arbejdet med at finde mulige miner er i øjeblikket i udbud, og vi håber på at kunne sejle ud i august måned, fortæller Vattenfalls senior geophysicist Dorthe Reng Erbs-Hansen, som kan afsløre, at det meste af det, skibet vil finde, vil være affald af metal, som ankerkæder, wirer eller måske en enkelt radiator eller cykel.
Men det er ikke muligt i denne fase at fastslå, om der er sprængstoffer i de fundne metalgenstande.
Mine bortsprængt på Horns Rev 3
- På Horns Rev 3 havvindmøllepark i Vesterhavet fandt vi faktisk tre ueksploderede miner, hvoraf en måtte bortsprænges, og også denne gang har vi folk fra Søværnets Minørtjeneste med om bord på skibet for at fastslå om det er en såkaldt UXO – ueksploderet krigsmateriel – eller måske bare affald. Ved en lignende undersøgelse på Kriegers Flak fandt folkene fra Søværnet et gammelt, rustent u-bådsnet fra den kolde krig, siger Dorthe Reng Erbs-Hansen.
I 2017 er der foretaget en geofysisk undersøgelse af Vesterhav Syd og Nord, og på Kriegers Flak er undersøgelserne stadig i gang.
Man sejler hen over området med skib og måler blandt andet ved hjælp af magnetometre, sonar og multistråleekkolod, hvor magnetfeltet i bunden afviger fra resten af havbunden. Der er nemlig forskel på det magnetfelt, man kan måle fra menneskeskabte materialer som jern og stål og fra havbunden og sten.
En til fem procent af fundene forventes at være farlige
- Vi har fundet 22 punkter på hver af Vesterhav Syd og Nord og 170 punkter på Kriegers Flak, foruden nogle større områder, hvor ændringer i magnetfeltet gør, at målingerne bliver uklare. Man forventer generelt, at en til fem procent af de felter, man har udpeget, viser sig at være farlige objekter, men vi finder ofte andre interessante ting, som gamle ankre og måske gamle skibsvrag, forklarer Dorthe.
Dorthe og hendes kolleger ved allerede fra tidligere undersøgelser, at der befinder sig tre skibsvrag ved Vesterhav Nord. Det er muligvis vrag, der er over 100 år, og derfor beskyttet af museumsloven, fordi de kan have kulturhistorisk værdi.
De bliver nu undersøgt nærmere, men vurderes dog ikke til at komme i karambolage med vindmølleparken.
Søværnet bestemmer
- Det er det helt store udstyr, som tages i brug, når man endeligt skal fastslå, hvad det er, der giver udslag på måleudstyret. Når skibet lægger fra kaj i august, vil det medbringe en ROV med elektromagnetisk og akustisk måleudstyr, et kamera, sonar udstyr og en lille sandsuger, der kan rense et område, hvis det er dækket. Dertil kommer containere med sprængladninger og andet udstyr, som folkene fra Søværnets Minørtjeneste medbringer. Det er dem, der bestemmer, hvad der skal gøres, hvis det viser sig, at der er tale om sprængstoffer i havbunden. Nogle gange kan det, man har fundet, trækkes væk fra området, andre gange er man nødt til at sprænge det bort og fjerne resterne, fortæller Dorthe, som regner med selv at være om bord på skibet en del af tiden.
Dorthe forventer, at undersøgelserne starter i Vesterhavet, hvor der statistisk set kan være større udfordringer med vejret end i Østersøen, hvor Kriegers Flak befinder sig. Hun håber, områderne kan erklæres klar med udgangen af oktober.
