23948sdkhjf

Maskinchef på 'Scandinavian Star' politianmeldt

Overlevende og efterladte til ofre på 'Scandinavian Star' har nu for første gang politianmeldt ni navngivne personer for drab og mordbrand, skriver BT.

I endnu et forsøg på placere et ansvar for branden på 'Scandinavian Star', som tilbage i 1990 kostede 159 mennesker livet, har en gruppe af overlevende og efterladte nu politianmeldt ni navngivne personer. 

Det skriver BT.

Sagen har kørt i 28 år, men det er førtse gang, at enkeltpersoner er blevet politianmeldt. Anmeldelsen er indgivet til Københavns Politi, som nu er forpligtet til at rejse en sigtelse. 

- Den her sag har i årevis kørt som et pendul i et gammelt bornholmerur mellem myndigheder i Danmark og Norge. Men det er dansk politi, der har været håbløse, fordi det trods aftalen om det modsatte ikke efterforskede ejer-, reder- og forsikringsforholdene omkring 'Scandinavian Star'. Dermed kom man ikke nærmere sandheden om et muligt motiv. Og manglede derfor hele grundlaget for, at norsk politi kunne rejse straffesag, siger Mike Axdal, der har indgivet politianmeldelsen, til BT.

Strafferammen for mordbrand er fængsel på livstid. Blandt de politianmeldte er maskinchefen, en elektriker og en maskinist, som alle var om bord før, under og efter, at brandene på skibet brød ud.

Som Søfart tidligere har skrevet, har netop maskinchefen på 'Scandinavian Star' tidligere været sat i forbindelse med et ansvar for ulykken. I 2016 stod  Søfartsstyrelsens daværende skibsinspektør Flemming Thue Jensen, der var blandt de første til at besigtige det udbrændte skib, frem og pegede på, at maskinchefen havde forsøgt at sabortere brandslukningen på skibet flere gange.

- Men maskinchefen blev aldrig afhørt i sagen, og det er en af de største skandaler, sagde Flemming Thue Jensen i forbindelse med, at norsk politi i 2016 opgav at komme videre med efterforskningen. 

Læs mere: Skibsinspektør udpeger sin gerningsmands på 'Scandinavian Star'

Der har tidligere været peget på, at forsikringssvindel var motivet bag branden. En uge inden ulykken blev skibets værdi og forsikringssum tredoblet, og 24 mio. dollar blev efterfølgende udbetalt i erstatning til SeaEscape på Bahamas, skriver BT.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078