Fayard installerer scrubber-anlæg på samlebånd
Alene i løbet af de kommende uger skal Fayard-værftet i Lindø installere scrubberanlæg på 4 ro/ro-færger og 1 ro/pax-færge - med værftets store portalkran kan en scrubber-installation være overstået på få timer
Stor kran
Trumfkort
Projektstyring
Årets sidste uger byder på opstart af hele fem scrubber-installationer hos Fayard-reparationsværftet ved Odense. Efter en træg begyndelse er der dermed ved at komme mere fart over feltet når det gælder retrofit af scrubber-anlæg til rensning af skibenes udstødningsrøg. De fem scrubberanlæg bliver typisk transporteret til Fayard på lastbil, og bliver efterfølgende installeret i skibenes skorsten, når de alligevel er i dok for planlagt vedligehold. - Det er navnlig de nordeuropæiske RoRo - eller færgerederier, som prioriterer at få installeret scrubbere på et tidspunkt, hvor der er ledig kapacitet på værfterne og hvor scrubber-producenterne er ivrige efter at få afsat nogle anlæg, forklarer salgsdirektør Ivan S. Larsen. Han påpeger, at det typisk handler om at undgå presset, når vi kommer nærmere på reglernes 2020-deadline. Det er rederierne Smyril Line med en enkelt ro/pax-færge, det finke færgerederi Bore med to ro/ro-færger samt svenske Ellingsen Shipping Group med yderligere to ro/ro-færger som benytter juletiden til at få installeret scrubber. Rederierne fokuserer i overvældende grad på, hvor hurtigt scrubberinstallationen kan gennemføres. - Installationen skal helst kunne gennemføres indenfor den tidsramme, hvor skibet alligevel ligger i dok for at få gennemført den planlagte obligatoriske vedligeholdelse. Ingen reder ønsker at forlænge dokopholdet længere end højest nødvendigt. Fayard bliver dermed hjulpet af, at værfter råder over en af Europas største portalkraner med en løftekapacitet på 1000 ton og en højde på små 100 meter. Kranen er en såkaldt nybygningskran, som man normalt ikke finder på et reparationsværft. Når den alligevel findes i Lindø Industripark skyldes det naturligvis, at den stammer fra dengang, hvor Lindø hed Odense Staalskibsværft og lavede nybygninger for A. P. Møller. - En god krandækning er et vigtigt kort at have på hånden, for vi ønsker at tilbyde rederierne hurtige og effektive installationer af udstyr, når skibene er i dok, siger Ivan S. Larsen, og fortsætter: - Det, at vi råder over en så stor kran betyder selvsagt, at vi kan løfte materiellet ned på plads i et enkelt løft og dermed spare tid i en presset arbejdsproces i dokken. Det betyder meget, når installation af scrubberanlæg skal koordineres med en lang liste af øvrige installations- og vedligeholdelsesopgaver, når skibet er i dok. Vores fornemmelse er helt klart, at navnlig rederierne har lavet minutiøse planer for, hvornår hvert enkelt skib skal have monteret et scrubberanlæg, siger Ivan S. Larsen. Rederiernes ønske om at optimere et i forvejen komplekst værftsophold så meget som muligt, betyder ifølge Ivan S. Larsen at der er konstant stigende krav til værftet om at agere rådgiver for rederiet. - Vi er, og skal være, ekstremt serviceorienterede. Et skib er typisk i dok i mellem 10 og 12 dage. I denne periode er det en kæmpe logistisk udfordring at styre et stort antal projekter, som finder sted sideløbende. Man kan meget vel betragte os som en kompleks serviceorienteret projektstyringsvirksomhed. De enkelte rederier har naturligvis en teknisk projektorganisation, som arrangerer værftsopholdet og definerer opgaverne og indkøber udstyr, men det er os, der råder over hele infrastrukturen og som skal få tingene til at ske indenfor en snæver tidsramme, forklarer Ivan S. Larsen. Hos Fayard tilbyder man også rederierne, at de kan lægge til kaj med deres skib og af den vej gøre brug af værftets faciliteter. Det betyder, at de kører deres udstyr og medarbejdere ind på værftet og delvist selv udfører en konkret opgave. - Vi har jo kapaciteten til at tage mange folk ind på samme tid og kan stille værksteder og andre faciliteter til rådighed. Vi kan så alligevel ende med et fornuftigt resultat grundet de service- og tillægsydelser, som rederierne alligevel vælger at gøre brug af henad vejen, når projektet udvikler sig, forklarer Ivan S. Larsen.