DEBAT: Revision af blå uddannelser får ingen effekt
Revisionen af de maritime uddannelser vil ikke få nogen effekt - Skolerne fokuserer kun på at sikre egen overlevelse, mens rederierne ser de blå uddannelser som et nødvendigt onde for at bevare deres fordelagtige rammevilkår
Projekt Skib
Bagstræbere
Fødekæde
Kan en revision af de maritime uddannelser redde den danske beskæftigelse til søs? Det korte svar er et nej! Der er tidligere lavet omfattende analyser af, hvordan beskæftigelsen i den maritime sektor udviklede sig, og hvordan de maritime uddannelser skulle tilpasses, for at være fremtidssikrede. Der synes at være bred enighed om, at det er vigtigt at uddanne danske søfarende. Jeg tvivler dog på, at aktørerne rent faktisk er enige om, hvad vi grundlæggende vil med de blå uddannelser. Mange dagsordener er på spil. Skolernes indspark bærer præg af, at de mest fokuserer på egen overlevelse. Redernes indspark synes at være et figenblad for at bevare fordelagtige vilkår under dansk flag (som man så i øvrigt i udstrakt grad ikke gør brug af som flagstat). Andre har et nostalgisk forhold til den danske sømand og vil ikke indse, at han er på vej til at være historie. Formanden for Danske Rederier meldte forleden ud, at den danske flåde skal øges med 10 pct. og at beskæftigelsen skal fastholdes. Hvis forøgelsen med 10 pct. er lig med tilsvarende forøgelse af danskflagede, men ikke nødvendigvis dansk bemandede skibe på 10 pct., ja så lægges der op til en fortsat udtynding af det danske beskæftigelseselement under Dannebrog. Det går med andre ord den vej hønsene skraber. Fra begyndelsen af 1990’erne og et stykke ind i det nye årtusinde, var der et omfattende udviklingsarbejde i gang, ikke blot af uddannelserne, men nok så meget drevet af det såkaldte Projekt Skib og erfaringerne herfra. Der var en tro på, at vi kunne skaffe os en konkurrencemæssig fordel med lavt bemandede og højteknologiske skibe. Det resulterede blandt andet i dual-uddannelserne, der var tænkt som et første skridt mod en helt ny type uddannelse af fremtidens officer. Planen var, at maskinmester- og navigatøruddannelsen skulle smelte sammen og udvikles i en ny uddannelse til afløsning af den dobbelte uddannelse. På det tekniske område estimerede man, en fortsat udvikling af højteknologisk design, skabt på den flotte platform som Projekt Skib udgjorde. Selvom man forudså et element af højteknologiske skibe med lav dansk bemanding, var man også klar over, at der fortsat ville være et flertal af skibe med mere traditionelt design, hvor danske søfarende ikke kunne konkurrere. Der var blandt os, som udviklede ideerne og tankerne om ikke specifikt at fokusere på en større dansk beskæftigelse til søs. Fokus var, at uddanne dygtige og teoretisk velfunderede medarbejdere, som kunne fylde den maritime infrastruktur op. Man havde således allerede dengang set, at beskæftigelsen til søs var sekundær, det primære var at fastholde rekrutteringsgrundlag til rederikontorer, lodsvæsen, myndigheder, havne, udstyrsproducenter. Det lykkedes ikke at gribe den teknologiske udvikling. Rigtig mange mentalt gamle mænd fik frit spil til at kræve alt muligt fra uddannelserne. De studerende, og vi der drev skolerne, var til sidst fuldstændig rundforvirrede over de konstante forandringer, der kom hurtigere end semestrene. Med den udvikling der er på det nationale, maritime område - færgefarten og nogle få specialskibe - bliver der fremadrettet brug for stadig færre til at bemande skibene, så skær nu kapaciteten til efter behovet fremadrettet og ikke efter drømme om fortiden - den kommer aldrig igen, selvom nogen tydeligvis længes efter den. I stedet for at definere et arbitrært antal studerende, som skal gennem maskinen, bør man undersøge, hvad der egentlig er brug for af maritime kompetencer i for at opretholde infrastrukturen. Det handler ikke om at tale erhvervet ned, det handler om, at se med realistiske øjne på et erhverv i fortsat afvikling når det gælder dansk beskæftigelse til søs. Det skylder vi i det mindste de, der overvejer en maritim uddannelse.
BREAKING