Staten pudser kammeradvokaten på sydfynsk skibsingenøir
Skandalesagen om Naturstyrelsens mislykkede indkøb af inspektionsskibe har taget en ny drejning: Nu pudser staten kammeradvokaten på en mindre sydfynsk skibsingeniør, der der rådgav styrelsen under indkøbsprocessen
Løber fra tilbud
Efterspil
Engelsk hyldevare
Køb dansk
To inspektionsskibe ligger i Svendborg Havn med fuglereder i skorstenene. Skibene skulle have været ombygget for 8 mio. kroner, men på grund af fejlagtige beregninger kommer ombygningen i stedet til at koste over 20 mio. kroner og Miljøstyrelsen overvejer derfor, om staten i stedet skal købe to spritnye skibe. Samtidig kommer det frem, at Styrelsen har anmodet Kammeradvokaten om at tage retslige skridt mod den oprindelige rådgiver, skibsingeniøren Jens Kristensen fra Marstal. Til gengæld er det nu ShipCon i Frederikshavn, der er indtrådt som maritim rådgiver om den - måske - kommende ombygningsprocess. Jens Kristensen ønsker ikke at udtale sig til Søfart på grund af den juridiske process. - Vi regner stadig med, at følge plan A og få ombygget de to skibe. Udbudsmaterialet er klar, men inden vi sender det ud, vil vi tjekke op på, om der er et bedre scenarie. Altså om det bedre kan betale sig, at købe to nye fartøjer, siger kontorchef i Miljøstyrelsen Morten Jepsen, der i maj i år overtog sagen fra Naturstyrelsen. Ifølge nye dokumenter fra Folketinget, var det oprindeligt planen, at katamaranfartøjerne, der er indkøbt til måling og inspektion af havmiljøet i danske farvande, skulle have været nybyggede skibe. Efter to udbudsrunder og en forhandlingsrunde med det engelske værft Alnmaritec, vinder værftet i 2014 opgaven med et bud på 26,5 mio. kroner. Med i opløbet er også to danske værfter. Et af dem er Faaborg Værft, der var knap 570.000 kroner dyrere end den udenlandske konkurrent. Men under de afsluttende kontraktforhandlinger vil Alnmaritec ikke vedstå deres eget tilbud. Værftet øger byggesummen med 5 mio. kr. til 31,5 mio. kr. og Naturstyrelsen afbryder samarbejdet. - Begrundelsen var, at de ville være sikre på at få dækket deres omkostninger. Da der var gået over et år med udbuds- og forhandlingsprocessen, kunne man ikke gå tilbage og forhandle med andre værfter, siger Morten Jepsen. I efteråret viser det sig, at der er egnede skibe til salg på markedet og Naturstyrelsen beslutter derfor at indkøbe brugte skibe i stedet for den planlagte nybygning. Efter et udbud indkøber styrelsen to brugte aluminiumskatamaraner i november 2015, der først skal ombygges for at kunne løse opgaven. Købssummen lyder på 16,8 mio. kroner, og med en ombygning til otte mio. kroner - altså en samlet pris på 24,8 mio. kroner for to driftsklare skibe er den løsning knap to mio. kroner billigere end prisen på to nye fartøjer. Ombygningen viser sig dog at blive markant dyrere end først beregnet, da skibene er tungere end oplyst ved købet og ikke vil kunne leve op til kravet om topfart. Naturstyrelsen skifter derfor til en ny rådgiver, der vurderer, at ombygningen i stedet vil koste 20,6 mio. kr. og dermed en samlet pris på 37,4 mio. kr. for de to fartøjer. Da det retslige efterspil i forhold til de styrelsens første rådgiver nu er overdraget til kammeradvokaten ønsker Morten Jepsen ikke at kommentere den del af sagen. Han vil hellere se fremad. - Vi har lige nu to skibe, som vi skal have til at løse en opgave. Vælger man modellen med at sende ombygningen af de indkøbte brugte skibe i udbud, så vil udbudsprocessen og ombygningen tage omkring et år og skibene vil komme ud at sejle i 2019, siger han. Den samlede pris - inklusiv advokat- og konsulenthonorarer - ender nu på det dobbelte af, hvad blandt andet de danske værfter kunne levere nye skibe til. Hos Danske Maritime mener adm. direktør Jenny N. Braat, at sagen er et skoleeksempel på, at staten igen vælger at købe en hyldevare. - En hyldevare er måske billigere i indkøb, end hvad man kunne have fået på et dansk værft, men slutresultatet er dårligere, fordi man ikke har kigget på kvalitet, innovation og driftsomkostninger. I den her sag burde man have købt skibene på et af de danske værfter, som kunne have udviklet deres kompetencer og brugt fartøjerne som et udstillingsvindue for, hvad danske værfter kan. Jenny N. Braat mener, at det er direkte skadeligt for de maritime virksomheder, at staten ikke køber dansk. - Staten er med til at forringe danske værfter og danske leverandørers konkurrencevilkår. I andre lande sikrer man i stedet, at de lokale værfter får en udstillingsplatform for deres kunnen. Det gør man ikke herhjemme, siger hun. Nun nævner en række andre eksempler på, at staten ikke køber tonnage hos danske virksomheder. I sommer valgte statsejede DanPilot at sende nybygning af 11 lodsbåde til udlandet. - Når man laver udbud vægter prisen 70 procent o miljø 30 procent. I Norge vægter prisen 30 procent og innovation 70 procent. Det skaber en bedre grobund for landets egen maritime branche, siger hun. Søfart har forgæves forsøgt at få en kommentar fra det vindende engelske værft, der har udskiftet topledelsen og ændret navn til CTruk.
BREAKING