23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Transportministeriet i modvind i sag om farligt gods

Lempelsen af reglerne for transport af farligt gods via Øresundsforbindelsen sker på et usagligt grundlag, mener Danske Rederier

Transportministeriets beslutning om at give færgerne skarp konkurrence om opgaverne med at transportere farligt gods over Øresund møder sønderlemmende kritik.

Ministeriet vedtog i foråret at lempe reglerne for, hvornår kørsel med farligt gods igennem tunnelen før Øresundsbroen er tilladt, men processen har været mørkelagt og beslutningen er truffet på et spinkelt grundlag.

Kritikken kommer blandt andet fra Danske Rederier, der ikke mener ministeriet har undersøgt forholdene til bunds.

- Man må som udgangspunkt lave en analyse, der viser, at det giver mening at flytte transporten af farligt gods væk fra færgerne. Det skal ikke bare være for at skabe øget trafik på en statsligt ejet bro. Givet processen kan man jo desværre have en mistanke om, at det sidste er årsagen, siger Jakob Ullegård, direktør i Danske Rederier

Uden fagligt belæg
Transportministeriets beslutning bygger på en analyse af konsulentvirksomheden Rambøll. Risikoanalysen sammenligner dog ikke transport af farligt gods med færge og tunnel, men har alene set isoleret på tunnelen.

- Det er overraskende, at ministeriet kan komme frem til, at det er bedre at lempe reglerne for transport af farligt gods gennem et fire kilometer langt tunnelrør i Øresund på bekostning af færgeforbindelsen mellem Helsingør-Helsingborg uden at have undersøgt forholdene omkrig færgeforbindelsen. Det er ikke tilstrækkeligt kun at kigge på risikobilledet i tunnelen og by-områderne rundt om, når en væsentlig begrundelse for ændringen er en opfattet reduktion af risikoen omkring Helsingør og Helsingborg, siger Jakob Ullegård, der set i det perspektiv kalder lempelsen for "uden fagligt belæg".

Han understreger samtidig, at der aldrig været problemer med farligt gods, der er blevet transporteret via færgerne.

Tabte indtægter
Jens Ole Hansen, driftsdirektør i HH Ferries Group, der sejler farligt gods over Øresund og dermed er en direkte konkurrent til Øresundsforbindelsen, bakker op om kritikken.

Det virker som om, beslutningerne er truffet i en lukket klub. Vi stiller os undrende overfor beslutningen, som vi også mener, er truffet på et tyndt grundlag, siger han.

Jens Ole Hansen kan heller ikke komme på eksempler på at rederiet har haft problemer med farligt gods.

- Jeg vil gætte på, at 3 til 5 procent af vores lastbiler har farligt gods med ombord og vi oplever ikke problemer i den forbindelse. Med lempelsen bliver konsekvensen, at der bliver flyttet trafik fra færgerne til tunnelen og det kan betyde tabte indtægter, siger han.

Lukket høring
Danske Rederier undrer sig desuden over, hvordan processen omkring lempelsen har været. Modsat hvordan sagen blev håndteret på den svenske side af Øresundsforbindelsen - med en offentlig høring - valgte man på den danske side at lave en lukket høring, hvor Danske Rederier trods åbenlyse interesser i sagen ikke var på høringslisten. I et brev til Danske Rederier fra juni i år beklager Transportministeriet dog, at organisationen ikke var høringspart ligesom man også beklager, at sagen ikke blev lagt på Høringsportalen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|