23948sdkhjf

Studerende kan snart flytte ind i gamle containere

Iværksættervirksomheden CPH Village har omdannet aflagte Mærsk-containere til moderne studieboliger

Fra skrot til slot - og fra udtjent skibscontainer til moderne bæredygtig ungdomsbolig. På Refshaleøen i København står allerede 1.000 unge mennesker på venteliste til at flytte ind i en gammel Mærsk-container.

Iværksættervirksomheden CPH Village har nu fået endeligt grønt lys til at opsætte 175 studenterboliger af gamle containere, der alle har mellem 15-20 år på havet bag sig.

Dermed bliver shipping-virksomhedens aflagte materiel omdannet til små 1-værelses lejligheder med køkken, bad og stue og soveværelse i ét.

- Selv om mange af containerne er gamle, så er det stadig en stærk ramme af høj kvalitet, der nu bidrager til at løse Københavns problemer med mangel på boliger til unge studerende. Containerne er billige, solide og mobile og det er derfor vi har valgt at bruge dem til projektet, siger Frederik Noltenius Busck, der er en af folkene bag containerboligerne.

Det er planen, at de første 150 studerende flytter ind fra 1. november i år. Og står det til iværksætterne skal flere følge. Ambitionen er at opføre 2.500 nye studieboliger inden 2020 på ubenyttede arealer i København.

Fakta: CPH Village
De studerende kan vælge mellem to typer boliger:

En etværelseslejlighed på 20 kvadratmeter til 3.850 kroner om måneden.

En toværelseslejlighed på 40 kvadratmeter til 5.850 kroner om måneden.

Begge boliger har eget bad og køkken og er bygget af bæredygtige materialer blandt andet gamle brugte skibscontainere.

Boligerne opføres i perspektivarealer - tidligere industriområder som Refshaleøen i København. Projektet er blevet muligt med den nye planlov, der blev vedtaget i juli i år.

Mærsk, Velux og Lejerbo er samarbejdspartnere på projektet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11