23948sdkhjf

Svensk kvinde forsvundet i forbindelse med forlist ubåd

Københavns Politi oplyser, at dykkere skal undersøgeubåden 'UC3 Nautilus', som sank ved Køge Bugt fredag

Sagen om den private ubåd "UC3 Nautilus", som fredag er fundet efter en omfattende eftersøgning, har taget en ny drejning. 

En svensk kvinde, som skulle have været om bord på ubåden, er fortsat ikke lokaliseret. Det oplyser svensk politi.

- Vi har fået en anmeldelse om en forsvundet person, og den gælder stadig. Og det er den samme kvinde, som har været med på ubåden, siger Anna Göransson fra pressetjenesten hos politiet i Skåne til nyhedsbureauet TT.

Ubåden blev meldt savnet natten til fredag klokken 02.30.

Ifølge Forsvarets Operationscenter var det kæresten til en journalist, der befandt sig på ubåden sammen med ubådens ejer, Peter Madsen, som meldte ubåden savnet.

Men da ubåden blev fundet, var det kun Peter Madsen, som kom i land i havnen i Dragør. Det var en lystbåd, der sejlede ham i land.

Peter Madsen fortalte ifølge Forsvaret til besætningen på lystbåden, at den kvindelige journalist var blevet sat af i København torsdag aften. Siden er kvinden ikke blevet set.

Vicepolitiinspektør Jens Møller fra Københavns Politi fortæller fredag eftermiddag, at dykkere skal undersøge ubådsvraget.

Derudover har politiet ikke flere oplysninger i sagen. 

Ubåden sank kort tid efter, at den blev spottet ved Køge Bugt fredag formiddag.  Peter Madsen selv blev reddet i land af en lystbåd. Ifølge ham sank ubåden på grund af tekniske problemer med en ballasttank. 

Peter Madsen har selv designet og bygget ubåden "UC3 Nautilus" samt to andre ubåde sammen med andre ubådsentusiaster.  

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078