23948sdkhjf

UN Mobilkraner leverer specialfremstillet offshore-kran

Det maritime og polytekniske uddannelsescenter Martec i Frederikshavn har for nylig indviet en specialombygget HD-kran

Den 28. juni holdt Martec officiel indvielse af deres nye kran: en Sennebogen 630 leveret af UN Mobilkraner. Det skriver den østjyske virksomhed i en pressemeddelelse.

Kranen er uddannelsescentrets tredje, stationære kran, men den første kran til decideret offshore-brug. Og den første af denne kaliber. Ud over bomlængden på godt 32 meter og en egenvægt på 28 ton er også kabinen større end normalt på denne type kraner og har plads til to personer – en kursist og en instruktør.

Med den nye kran er det Martecs forhåbning, at man snart vil kunne udbyde certificeringskurser til offshore-industrien, hvor der er stor efterspørgsel på skibsassistenter, som kan betjene både landbaserede og offshore kraner.

Opfylder internationale standarder
Martec udbyder alle typer maritime uddannelser i Danmark samt adskillige certifikatgivende kurser inden for blandt andet offshore- og vindenergi-sektoren.

- Det specielle ved den nye kran er, at den har skullet opfylde en række meget specifikke krav, fordi vores uddannelser, især inden for offshore, er certificeret af Opito, fortæller Børge Nielsen, teknisk chef ved Martec.

Opito er en international organisation for standardisering af færdigheder og kompetencer i olie- og gasbranchen. For at blive certificeret kursusudbyder skal også udstyret, der benyttes i træning og undervisning leve op til organisationsns krav. Derfor har det været nødvendigt at få den nye kran specialfremstillet.

Specialfremstillet superkran
Martecs nye offshore-kran er udviklet og indkøbt gennem UN Mobilkraner og fremstillet på Sennebogen-fabrikken i Tyskland.

Opfyldelsen af de strenge Opito-standarder har betydet, at kranen både er blevet større end tiltænkt og overskred det oprindelige budget.

Den nye kran er indkøbt med støtte fra fonden Kattegat Silo og Den Danske Maritime Fond.

Kilde: UN Mobilkraner

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086