23948sdkhjf

70 tons nyt maskineri midt i gigantisk havneudvidelse

Frederikshavn Havn får for en halv milliard nye muligheder og en ny materialehåndteringsmaskine

Den vejer i omegnen af 70 tons, rager godt i vejret, rækker 20 meter og løfter 14 tons. Alligevel syner den ikke af meget i det aktuelle billede af begivenheder på Frederikshavn Havn. Men det er også ganske omfattende med en havneudvidelse til godt og vel en halv mia. kroner.

Den store Liebherr LH 60M High Rise Industri materialehåndteringsmaskine har afløst en stor havne-mobilkran, som var godt oppe i årene.

Da man skulle finde en hurtig løsning på et akut problem var JMM-Group, den danske Liebherr-importør, hurtig til at skaffe en demo-maskine, og så kom de nye 70 tons på plads i Frederikshavn. 

Kapacitet på 14 tons
De 20 meter rækkevidde og løftekapacitet på op til 14 tons giver maskinføreren mulighed for at håndtere last på skibe i størrelser op til 10.000 tons.

Med i pakken fra JMM-Group fik Frederikshavn Havn også en grab til træpiller, som tager seks kubikmeter ad gangen.

Den nye maskine er også i aktion i forbindelse med STS (Ship-To-Ship) operationer på havnen. Når skibe er for store til at gå ind i den nuværende havn, må der omlades til og fra mindre skibe i Kattegat uden for havnen. Så bruges kranen til håndteringen af store fendere og bælter, som bruges i forbindelse med STS-operationerne.

Den store havneudvidelse i Frederikshavn er planlagt i tre etaper, hvor Etape 1 til 570 mio. kroner ventes færdig næste forår. Etape 2 og 3 gennemføres, når efterspørgslen berettiger det. I første omgang får havnen yderligere 330.000 m2 baglandsareal, 30.000 m2 nyt kajareal, 600 meter ny kaj og altså en udvidelse af dybgangen fra otte til 11 meter – med mulighed for at øge til 14 meter.

Kilde: JMM Group

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125