23948sdkhjf

Dansk vind-offshoreskib ombygges til helt ny skibstype

SKIBSSALG: Nyt norsk LNG-konsortium vil ombygge et af Blue Star Lines skibe til en såkaldt FRU
Blue Star Line i Faaborg har med virkning fra senere i år solgt et af sine otte offshore support- og serviceskibe til et nyetableret norsk LNG-konsortium. Det skriver mediet LNG World News.

Skibssalget drejer sig det 1983-byggede oprindelige platform supply-skib ’Blue Betria’, som skal ombygges til en hel ny skibstype; en såkaldt FRU, eller Floating Regasification Unit. Køberen er konsortiet Dreifa Energy, der blev etableret af en norsk personkreds i 2016, to af dem bl.a. med en baggrund i selskabet Flex LNG.

Flydende gas-distributionsanlæg

Dreifa Energy har som mål at udvikle og udbyde FRU-tonnage, som skal udgøre et flydende anlæg for forgasning, altså den proces, hvor den flydende tryksatte naturgas/LNG (Liquefied Natural Gas) omdannes til gasform, som kan anvendes i forbrændingsøjemed.

Konkret skal FRU-skibet ligge ship-to-ship med et LNG-tankskib, hvormed de to skibe kan udgøre en samlet flydende gas-distributionsanlæg til brug ved gas-to-power-projekter offshore, lyder det fra konsortiet.

Blue Star Line har gennem de seneste år indkøbt og ombygget en række ældre offshore skibe til brug inden for offshore vind. ’Blue Betria’ blev indkøbt som ’North Truck’ i 2014, hvor efter skibet året efter gennemgik en stor opgradering. Bl.a. blev skibet opgraderet fra DP1 til DP2 under et længere ophold ved Søby Værft.

Læs også:
Blue Star Line atter ude på second hand offshore-markedet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11