Weco RoRo har valgt at ophugge rederiets ældste skib ’Stjerneborg’. Det 23 år gamle ro/ro-skib ankom i starten af måneden til den tyrkiske Aliaga-ophugningsstrand nord for havnebyen Izmir.
Dermed er alle tre skibe fra rederiets i dansk sammenhæng unikke ro/ro-baserede deepsea linerservice mellem Middelhavet og østkysten på det amerikanske kontinent nu afhændet.