23948sdkhjf

Esbjerg Havn med på erklæring om mere vind

Danmark, Belgien og Tyskland samt en række førende energiselskaber, rederier, vindmølleproducenter og andre repræsentanter for havmølleindustrien har netop skrevet under på en erklæring om at etablere mere havvind i Nordsøen.

Den fælles erklæring bekræfter ambitionen om at udnytte potentialet for mere havvind i Nordsøen. Og industrien erklærer sig klar til at installere 60 GW ny kapacitet i Nordsøen i perioden 2020-2030 eller minimum 4 GW om året.

Blandt en af de danske medunderskrivere er Esbjerg Havn.

. Erklæringen er et stærkt signal om, at den grønne omstilling er i fuld gang, og at der ikke skrues ned for tempoet – tværtimod, siger Jesper Bank, som er salgsdirektør i Esbjerg Havn, og som deltager i RenewableUK og WindEuropes konference i London, hvor erklæringen er blevet underskrevet.

Samarbejde er afgørende
I erklæringen bekræfter industrien og landene viljen til et samarbejde om at udvikle markedet for havvind. Og netop tæt samarbejde er afgørende for at opnå fortsatte effektiviseringer og prisreduktioner, lyder det fra Esbjerg Havn.

- Der skal samarbejdes i hele værdikæden, og her spiller havnene en helt central rolle. I Esbjerg vil vi gøre vores for at udveksle kompetencer og erfaringer med de andre havne, så vi i fællesskab kan bidrage til den positive udvikling inden for havvind. Og 2030-ambitionen om konkurrencedygtig havvind og 60 GW ny kapacitet er bestemt realistisk, siger Jesper Bank.

Han fortsætter:

- Godt nok er der stadig en vis usikkerhed omkring udviklingen af endnu større vindmøller, elnettet og nye installationsskibe. Men jeg tror på, at den teknologiske udvikling vil overraske og ikke skuffe. For mig er der ingen tvivl om, at markedet for havvind vil vokse betragteligt i de kommende år. Samtidig får udviklingen et solidt rygstød af den uforbeholdne opbakning til havvind, som vi ser fra alle aktører – både de kommercielle, politiske og teknologiske.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093