23948sdkhjf

Containeralliancerne under lup

EU Kommissionen tager nyt skridt for at sikre den frie konkurrence. Kommissionens konkurrencedirektorat kaster nu et nærmere blik på prisudviklingen for at få fragtet gods mellem Asien og Europa siden de store containeralliancer blev reduceret til tre. Det skriver ShippingWatch.

Mere om containeralliancerne
Alliancepartner tøver med at følge i Maersk Lines fodspor

Mærsk/Sydbank: Stillehavsønske opfyldt med Hyundai-aftale

"Containeralliancer er alt for ineffektive"

I udgangspunktet drejer det sig om møder og interviews, inden der potentielt bliver sat gang i en egentlig undersøgelse:

- Vi har ikke fået en officiel klage, så det er alene indledende undersøgelser, som kan resultere i, at der ikke er mere på sagen, eller at der er en god grund til, at priserne er gået op. Det kunne være, at der er stor efterspørgsel. Men det kan også føre til, at der bliver indledt en sag, vi går videre med, har seniorekspert i EU-Kommissionens konkurrencedirektorat, Stephan Simon, ifølge ShippingWatch fortalt om tiltaget ved Global Liner Shipping-konferencen i Hamborg.

Alliancer inden opbruddet i 2016:
2M - verdens største containeralliance består af Maersk Line samt italienske MSC - de to største individuelle spillere på markedet.

OCEAN 3 - franske CMA CGM, China Shipping Container Lines (CSCL) og United Arab Shipping Company (UASC).

CKYHE er baseret i Asien - Cosco, K Line, Yang Ming, Hanjin og Evergreen.

G6 - American President Lines, Hapag Lloyd, Hyundai Merchant Marine, Mitsui, Nippon og OOCL.

De nye containeralliancer:

2M (andel af verdensmarkedet- omkring 30 procent, inklusiv Hyundai) - verdens største containeralliance - består af Maersk Line samt italienske MSC, de to største individuelle spillere på markedet. Mens den langt mindre Hyundai Merchant Marine(sidstnævnte er med i et såkaldt strategisk samarbejde – og ikke fuldgyldigt medlem).

Ocean Alliance (andel af verdensmarkedet - omkring 25 procent): CMA CGM S.A. (CMA CGM), COSCO Container Lines (COSCO), Evergreen Line (Evergreen) and Orient Overseas Container Line (OOCL).

The Alliance – (andel verdensmarkedet – knap 20 procent, træder i kraft i 2017): Mitsui O.S.K. Lines (MOL), Nippon Yusen Kabushiki Kaisha (NYK), Kawasaki Kisen Kaisha Ltd. (K Line), Hapag-Lloyd AG (Hapag-Lloyd), and Yang Ming Marine Transport Corp. (Yang Ming) - og kollapsede Hanjin Shipping Co. (Hanjin).

Kilde: Alphaliner

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.184