23948sdkhjf

'Tycho Brahe' sendt på værft før batteri-overgang

Færgen 'Tycho Brahe' er sejlet på værft i Landskrona for at få foretaget de sidste ombygnings- og installationsarbejder, så færgen inden udgangen af juni kan indsættes på Helsingør-Helsingborg-ruten i fuld batteridrift. Det oplyser HH Ferries i en pressemeddelelse. 

'Tycho Brahe' forlod overfarten tirsdag den 18. april og vil være i trafik igen udelukkende på batteridrift, inden sommersæsonen starter. Det er planen, at 'Aurora' går på værft for sin sidste ombygning, når sommertravlheden tager af. 'Mercandia VIII' afløser de to færger under deres værftsophold. Det betyder, at sejladsen mellem Helsingør og Helsingborg med fire færger opretholdes uændret.

- For at fastholde den høje regularitet med præcise afgange hvert kvarter gennem det meste af døgnet indsættes Mercandia VIII mellem Helsingør og Helsingborg, mens først 'Tycho Brahe' og siden 'Aurora' er på værft, siger administrerende direktør Henrik Rørbæk, HH Ferries Group.

Investering på 300 millioner
Tycho Brahe er efter planen tilbage i normal drift på overfarten den 23. maj, hvorefter der skal udføres grundige tests, før overgangen til komplet batteridrift er endelig på plads.

Læs mere om HH Ferries' batterifærger
Grøn profil skal sikre HH Ferries gylden fremtid 

HH Ferries' færger klar efter ombygning

Øresunds-værft skal ombygge HH Ferries' færger til eldrift

- Processen med at installere batterier til fremdrift når nu sin afgørende fase, og vi ser frem til at indføre batteridrift som det første rederi i verden med en så højintensiv fartplan, siger Henrik Rørbæk. 

Ombygningen af de to færger er den største enkeltstående projektinvestering i HH Ferries og ventes at udgøre næsten 300 mio. svenske kroner. INEA, EUs forvaltningsorgan for innovation og netværk, støtter projektet med cirka 120 mio. svenske kroner.

Kilde: HH Ferries

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266