23948sdkhjf

Molslinjens fjerde nye hurtigfærge i produktion

Allerede mens Molslinjens nyeste katamaranfærge, 'Express 3',sejler sine første sømil på turen fra Tasmanien til Aarhus, er den første aluminiumsplade skåret til endnu en helt ny færge 'Express 4' i Australien.

Det var Molslinjens bestyrelsesformand, Frantz Palludan, som fik æren af at trykke på knappen til den CNC-maskine, der trak sit flammende spor gennem den første aluminiumsplade til Molslinjens fjerde superfærge. Det skete til den traditionelle Plate Cutting Ceremony hos Austals Henderson værft i Australien.

Skibet, der får samme størrelse og standard som Molslinjens tre andre katamaranfærger, 'Express 1', 'Express 2' og 'Express 3', skal sikre Molslinjens kapacitet på Kattegat. Skibet designes til at medtage mere end 1.000 passagerer og 425 personbilsenheder i form af personbiler, busser, lastbiler, campingvogne og motorcykler. 

Mere om Molslinjens nye store hurtigfærge

Mols-Liniens fjerde samt en mulig femte ny stor hurtigfærge skal leveres fra Austal

- Med 'Express 4' sikrer vi os, at vi har tilstrækkelig kapacitet på Kattegat, når 'Express 1' og 'Max Mols' skal driftssættes på Bornholm 1. september 2018. Vi ser et stigende antal rejsende hos Molslinjen, og vi ønsker med de nye færger at sikre vores gæster et meget højt serviceniveau, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

Option på yderligere en
Austal er et af verdens største værfter på hurtigfærgeområdet og leverer også avancerede skibe til den amerikanske flåde.

'Express 4' bliver den fjerde hurtigfærge, som Molslinjen indsætter over en periode på seks år. Rederiet har endvidere sikret sig en option på endnu en hurtigfærge af samme størrelse hos Austal. Molslinjen har siden indsættelsen af den første superfærge øget antallet af personbilsenheder med 82 procent i perioden fra 2011 til 2016, idet rederiet i 2011 overførte 719.703 personbilsenheder, mens Molslinjen overførte 1.310.440 personbilsenheder i 2016.

'Express 4' skal efter planen ankomme til Aarhus i første kvartal 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.268