Ultragas er ramt af de lave oliepriser. LPG - liquefied petroleum gas - er nemlig et berørt segment, og i det nyligt offentliggjorte årsregnskab måtte direktør Martin Fruergaard notere et underskud på 10,1 mio. dollars set i forhold til en omsætning på 106,7 mio. dollars.
Rederiets mindre gasskibe, som fortrinsvis opererer på regionale ruter, klarede sig imidlertid godt og fastholdt en indtjening på linje med det foregående år. Men de større enheder blev udfordret af en stor tilstrømning af tonnage og en lavere efterspørgsel.