23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mærsk sætter sydamerikansk containerrederi til salg

Maersk Line, Mærsks containerrederi, har sat en af sine mindre forretninger til salg.

Det brasilianske cabotage- og feederrederi Mercosul Line skal sælges fra i forbindelse med Maersk Lines overtagelse af Hamburg Süd. Det skriver den brasilianske avis Valor Econômico.

Det tyske rederi, som er ved at blive slugt af Mærsk, ejer nemlig i forvejen det konkurrerende rederi Alianca, og da Alianca og Mercosul samlet sidder på omkring 80 pct. af lokalmarkedet, ville en kombination blive for meget efter konkurrencemyndighedernes smag.

Mercosul Line ejer fire skibe, der fragter containere primært langs den brasilianske kyst.

Mærsks køb af Hamburg Süd er ikke endelig godkendt af konkurrencemyndigheder verden over. EU-Kommissionen afsiger sin dom mandag 10. april.

/ritzau/FINANS

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079