23948sdkhjf

Martec åbner dørene for ny uddannelse

Martec i Frederikshavn har netop fået uddannelsesministerens godkendelse til at udbyde de indledende emner på den maritime grunduddannelse. Dermed får unge, med ønsket om at påbegynde en karriere i Det Blå Danmark, endnu en mulighed stillet til rådighed i Nordjylland.

Martecs direktør, Pia Ankerstjerne, er meget tilfreds med muligheden for at tilbyde uddannelsen som ubefaren skibsassistent på land.

- Der er i stigende grad mangel på folk til de traditionelle søfartserhverv - det gælder både skibsassistenter, skibsmaskinister, skibsførere og maskinmestre. Det Blå Danmark har behov for flere hænder for at sikre væksten i fremtiden og allerede nu oplever erhvervet udfordringer ift. at rekruttere skibsassistenter og skibsførere. Rekrutteringsvanskelighederne forudses at blive værre i de kommende år bl.a. fordi mange skibsførere nærmer sig pensionsalderen. Det er derfor glædeligt at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har lyttet til erhvervet og handlet.

Sammenhængende uddannelse uden skift
Det nye udbud som skibsassistent betyder, at unge i Nordjylland nu tilbydes et sammenhængende maritimt uddannelsesspor fra skibsassistent og HF søfart, til fiske- /kystskipper, til skibsmaskinist og til skibsfører/kaptajn. Det er ligeledes muligt at videreuddanne sig inden for de maritime tekniske spor som maskinist og maskinmester/maskinchef. Uddannelserne i Nordjylland udbydes af hhv. Skagen Skipperskole og Martec.

- Det er rigtigt positivt, at vi nu også kan tilbyde de helt unge, som ikke ønsker en gymnasial uddannelse, en grundlæggende maritim uddannelse i Nordjylland. Vi kan tilbyde de unge en sammenhængende maritim uddannelse uden at eleverne skal skifte uddannelsessted. Uddannelsen er en kombination af grundlæggende teori og praktisk uddannelse i sikkerhed og maritim viden samt uddannelse på værkstedsskolen. Alt sammen elementer indeholdt i de uddannelser Martec allerede udbyder i dag, siger vicedirektør Brian Thomsen.

Via den grundlæggende maritime uddannelse bliver eleverne studieparate til en videregående maritim uddannelse enten i den polytekniske eller den nautiske retning i Nordjylland.

Martec har faciliteterne til at kunne etablere uddannelsen med kort varsel og forventer at åbne dørene for nye studerende på skibsassistent uddannelsen på land i januar 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094