På havnen i Esbjerg vejrer mange firmaer morgenluft og håber på flere ordrer i kølvandet på den nyligt indgåede Nordsøaftale, som ventes at skabe omkring 4.000 nye arbejdspladser.
Det gælder også hos West-Marine, som er en mindre, højt specialiseret leverandør af udstyr til den maritime sektor så som styrehuse, truster anlæg, pumper, linekastere, hejsebårer, redningsudstyr, fremdrivningsanlæg og generatorløsninger. Virksomheden har en omfattende agenturforretning og leverer til hele det maritime segment - fra mindre både, kuttere og specialfartøjer til store skibe.