Den norske fiskerireder Stand Havfiske AS bringer nu Karstensens Skibsværfts ordrebog på pelagiske trawlere op på 13. Det Ålesund-baserede rederi kontraherede således i sidste uge en 75 meter stor nybygning ved værftet, der i dag er Danmarks suverænt største nybygningsværft.
Karstensens Skibsværft er ikke alene store i antal ordrer, men også i forhold til den samlede værdi af ordrebogen med netop denne relativt store tonnagetype, som samtidigt også, både på fremdrifts- og på fiskeriudstyrssiden, er teknologisk set avancerede nybygninger.