Viking opererer i tre hovedsegmenter - fragtskibe, passagerskibe og offshore. Og to af dem er hårdt ramt af konjunkturerne.
Det understreger adm. direktør Henrik Uhd Christensen, under et interview med Søfart:
- Nedturen er dybere og længere, end man kunne forudse for få år siden. Konturerne af et svækket marked viste sig i årene 2013-2014, og der har ikke været positive tendenser i markedsøkonomien til at afbøde faldet. Vi skal årtier tilbage for at finde en tilsvarende situation, hvor nybygningsmarkedet for fragtskibe har været skruet så meget ned, siger Henrik Uhd Christensen og tilføjer:
- Når vi anskuer vores tre hovedsegmenter; fragtskibe, passagerskibe og offshore, så er transport og offshore stadig udfordrede. Her er det specielt nybygningsmarkedet, der er hovedforklaringen på nedgangen, siger han og påpeger, at transport af gods er det største forretningssegment for Viking.
Viking træder vande
Efter en årrække med ubrudt vækst er Viking Life-saving Equipment gået i stå ved knap 2 mia. kroner i årlig omsætning, viser regnskabet for 2016.
Ambitionen er imidlertid stadig 3,5 mia. kr. i årsomsætning inden 2020. Søfart har talt med adm. direktør Henrik Uhd Christensen om en voldsom udvikling