Midt i marts stod det klart, at Nordic Tankers etablerer Dania Ship Management sammen med shipmanagement-kæmpen V.Group.
Adspurgt til succeskriteriet for den nye virksomhed, der skal påvirke Nordic Tankers positivt, er direktør Carsten Brix Ostenfeldt klar i mælet:
- Succeskriteriet er, at vi (Nordic Tankers, red.) om få år har været i stand til at vækste flåden på den anden side af 50-60 skibe. I dag er vi på 34. I den ideelle verden sker det inden for 3 år. Men det kommer lidt an på, hvad det er for nogle skibe, og om vi kan skaffe kvalificerede folk. Kvalificerede besætninger er en stor udfordring for alle tankskibsredere, og noget som alle tager alvorligt i deres planlægning af fremtiden, siger Carsten Brix Ostenfeldt til Søfart.