APM Terminals Gøteborg har underskrevet et tillæg til den oprindelige koncessionsaftale med havnen i Göteborg om at investere yderligere 250 mio SEK (25 mio €) gennem 2024 i Sveriges største havn. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Den nye investering vil fokusere på at øge den operationelle produktivitet for fartøjer, forbedre adgang for lastbiler og forbedrede jernbaneforbindelser. Tillægget indeholder også et ambitiøst mål for volumenvækst.
- APM Terminals er stolt over at samarbejde med havnen i Göteborg for at stimulere Sveriges økonomiske vækst samt øge Sveriges succes i den globale handel, siger Henrik Kristensen, administrerende direktør APM Terminals Göteborg.
I oktober 2011 blev APM Terminals udnævnt som vinderen af Skandia Container Terminal koncessionen, og begyndte sine operationer i januar 2012 med planer om at investere 780 mio SEK (81 mio €) i infrastruktur og udstyrsopgraderinger gennem 2017.
Nye investeringer i udstyr har inkluderet to nye super post-panamax STS kraner, to skinnemonterede portalkraner, forlængede og yderligere jernbanelinjer, 12 nye diesel-elektriske straddlecarriers og andre omfattende terminalforbedringer, herunder et nyt operativsystem (TOS) og sikkerhedsmæssige opgraderinger.
Gennem forbedret driftseffektivitet skabt af disse investeringer, er terminalens årlige jernbanevolumen steg med 50% ved hjælp af to nye specialiserede jernbane kraner og færdiggørelse af en udvidelse, som tilføjede et sjette adgangsspor til at rumme tre hele tog på 750 meter samtidig.