23948sdkhjf

Maersk Supply Service klar med rapport om dobbeltforlis

Maersk Supply Service (MMS) præsenterede den 15. februar de franske havarimyndigheder, Prefecture Maritime de l’Atlantique, for sin rapport om undersøgelsen af ’Mærsk Searcher’ og ’Mærsk Shipper’ dobbeltforlis den 22. december 2016. Det oplyser Prefecture Maritime de l’Atlantique i en pressemeddelelse dateret onsdag den 15. februar.

Undersøgelsen, som skete efter anmodning fra de franske myndigheder, blev foretaget med det chartrede specialfartøj ’Jif Explorer’. Det er blevet fastslået præcis, hvilken stand de to skibes skrog er i samt, hvilke skader de har fået. Undersøgelsen af vragene blev foretaget den 20. og 21. januar 2017 under opsyn af observatører fra Prefecture Maritime de l’Atlantique.

Ifølge rapporten ligger de vrag på siden på en flad sandhavbund. Vragene har fået betragtelige skader, særligt fronten på grund af sammenstød med havbunden.  Der blev ikke observeret olieudslip.

Rapporten skal nu gennemgås af de relevante myndigheder for at bekræfte konklusionerne, vurdere betydningen for søfart og miljøet samt fastslå, hvilke tiltag ejeren vil blive bedt om at tage i forhold til den fare vragene udgør.

Sagsanlæg under opsejling
’Mærsk Searcher’ og ’Mærsk Shipper’ sank den 22. december 2016 på slæb mod ophugning i Tyrkiet. ’Mærsk Shipper’ ligger på en position 80 sømil vest for Brest, på en vanddybde af 140 meter, og ’Mærsk Searcher’ er sunket på 155 meter vand 87 sømil vest for Brest. Et forløb, Søfart tidligere har beskrevet i detaljer.

Allerede den 1. februar indledeverede Mærsk alt materiale ovenpå dobbeltforliset d. 22. december, til de franske myndigheder tilfredshed. 

De to miljøorganisationer Mor Glaz og Robin de Bois har dog lagt sag an mod kaptajnen på ’Mærsk Battler’, skibet, der trak de to forliste fartøjer.

Kilde: Maersk Supply Service

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094