23948sdkhjf

Stena Line engagerer sig i verdens største hospitalsfartøj

Rederiet indgår samarbejde med velgørenhedsorganisationen Mercy Ships

Stena Line går ind i samarbejde med Mercy Ships, der ejer og driver verdens største hospitalsfartøj og yder gratis sundhedspleje- og uddannelse i nogle af verdens fattigste lande.

Siden 1978 har organisationen hjulpet flere en 2,5 millioner mennesker. Ombord arbejder flere end 400 frivillige – herunder kiruger, sygeplejersker, administrativt, teknisk og marinepersonale. Alle arbejder gratis for at hjælpe dem, som har brug for kirurgiske operationer og sundhedspleje.

- Vi har fundet en samarbejdspartner, som har de rette kompetencer og det rette engagement, og ligesom os, ser fordelene og fleksibiliteten ved at have hav og fartøj som arbejdsplads, siger Niclas Mårtensson, administrerende direktør hos Stena Line.

Tidligere togfærge som flydende hospital
I slutningen af januar besøgte Niclas Mårtensson 'Africa Mercy' i Cotonou, Benin i Vestafrika for at se det arbejde, der udføres ombord. 'Africa Mercy' er en tidligere Skandinavisk togfærge, som er blevet ombygget til et hospitalsfartøj med fem operationsstuer af høj kvalitet.

- Jeg ser et stort behov for hjælpearbejde i Afrika og den enorme forskel, som Mercy Ships gør med sine frivillige, sit engagement og sin viden. I mødet med patienter og organisationens arbejde indså jeg, at dette er en livsvigtig indsats, siger Niclas Mårtensson.

I foråret 2017 vil Stena Line samarbejde med Mercy Ships Sverige for at skabe opmærksomhed om organisationens vigtige sag på Stena Lines færger i hele Europa.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063