23948sdkhjf

Hamburg Süd fornyer flåden

Maersk Lines nylige erhvervelse sætter gang i udskiftning af containerskibene. De seneste tre åre har rederiet cirka investeret 350 mio. dollars i containerflåden

Hamburg Süd sætter gang i en udskiftning af sin eksisterende tonnage med nybygninger i løbet af 2017. Det skriver World Maritime News.

De nye containerskibe skal anvendes i det tyske rederis service for Europa-Mexico-Caribien (EMCS), som omfatter ni styk 9.600 TEU fartøjer.  

- Vi forbedrer hele tiden vores services og har investeret omkring 350 mio. dollars i vores containerflåde de seneste tre år, hvilket gør det til en af de yngste i markedet, siger Peter Frederiksen, bestyrelsesmedlem i Hamburg Süd, til World Maritime News.

Rederiet bestilte fire Post Panamax containerskibe tilbage i 2015. Fartøjerne på 3.884 TEU er ved at blive bygget på det kinesiske skibsværft Jingsu New Yangzijiang.

Hamburg Süds flåde tæller 130 containerskibe med en kapacitet på 625.000 TEU, og det er dermed verdens syvende største containerrederi.

Maersk Line kunne ved indgangen til december sidste år melde, at der var indgået aftale med Oetker Group om køb af det tyske containerrederi med det fulde navn Hamburg Südamerikanische Dampfschiffahrts-Gesellschaft KG.

Kilde: World Maritime News

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128