23948sdkhjf

DFDS scorer rejselystne asiater

Et samarbejde mellem DFDS og en række skandinaviske turismeoperatører har været med til at åbne portene til det hastigt voksende marked for asiatiske besøgende

Skandinavien oplever i disse år en massiv vækst i asiatiske besøgende. Ifølge Visit-Denmark stod asiater i 2016 for 600.000 overnat­ninger i Danmark - en fordobling siden 2010.

Især kinesere står for et stort antal overnatninger, og de er en interessant kundegruppe for en udbyder som DFDS.

- Kineserne er ofte ikke så rejsevante som japa­nerne, så de vil gerne opleve de helt klassiske sevær­digheder i København som fx Den Lille Havfrue, Nyhavn og Amalienborg. De fleste kinesere kommer hertil med grupperundrejser, hvor de kommer rundt i Danmark, Norge, Sverige og Finland, siger Flemming Bruhn, direktør i VisitDenmark.

Frugten af en målrettet indsats
DFDS oplever i disse år en stor tilstrømning af asiatiske turister. Fra 2015 til 2016 har rederiet set en vækst på grupperejsende fra Thailand på 46 procent, mens antallet af grupperejsende sydkoreanere er steget med 33 procent. Den samlede vækst på gruppesalg er 7 procent fra 2015 til 2016, mens salget af individuelle, onlinebookede rejser på tre år er vokset med 51 procent. Det er frugterne af en stor turismefremmende indsats på de asiatiske markeder, som nu kan høstes, siger Hancy Anna Djurhûûs, Head of International Market hos DFDS.

- Vi ser indsatsen som et fælles stykke arbejde med an­dre nordiske aktører og konkurrenter, hvor vi på work­shops i Asien har solgt Norden som en samlet destina­tion og sammen har skabt et fælles nordisk brand, som har styrket gruppesalget. På onlinesiden har vi - via tilstedeværelse på de sociale medier - været gode til at få fat i den yngre målgruppe, som typisk booker rejsen selv, siger Hancy Anna Djurhûûs, som ser stort poten­tiale i det asiatiske marked:

- Ved indgangen til 2017 mærker vi, at den øgede aktivitet fortsætter, og derfor forventer vi fortsat høj vækst i 2017 i dette segment.

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109