Maritime Danmark indgår forlig med eks-chef
I et forlig med eks-udstillingschef Jakob le Fevre erkender Maritime Danmark, at det var forkert at bruge betegnelsen ”bortvisning” om hans dramatiske exit
Det fremgår af en meddelelse fra Maritime Danmark, hvoraf det fremgår, at de to parter nu har indgået et forlig, der afslutter sagen.
Ifølge forliget erkender Maritime Danmark, at der ikke var grundlag for at kalde affæren for en ’bortvisning’.
”Det er i forbindelse hermed vigtigt at pointere, at der ikke har været tale om kriminelle forhold. Jakob le Fevre var en del af Maritime Danmarks ejerkreds, hvorfor ordet ”bortvist” ikke var en korrekt betegnelse.”
Som del af forliget udtræder Jakob le Fevre af ejerkredsen, der fremover består af René Wittendorff og Martin Uhlenfeldt.
I den oprindelige meddelelse fra Maritime Danmark 2. november 2016 understregede Maritime Danmark, at Jakob le Fevre pr. dags dato var "uberettiget til at rette henvendelse til Maritime Danmarks kunder, leverandører og samarbejdspartnere - ligesom Jakob le Fevre ikke længere kan indgå aftaler, eller på anden måde handle på Maritime Danmarks vegne."
Maritime Danmark står bl.a. bag messen Danish Maritime Fair.
Virksomheden har ingen yderligere kommentarer til sagen.