23948sdkhjf

Mange internationale gæster hos M/S Museet for Søfart

Museet for søfart i Helsingør indfriede egne besøgsambitioner i 2016. Lige over en fjerdedel af gæsterne kom fra udlandet
100.000 gæster var ambitionen, da året 2016 begyndte, og det er nu nået for M/S Museet for Søfart, der rundede året af med et besøgstal på 102.537.

I 2015 havde museet besøg af 135.000 gæster, men trods nedgangen er museets direktør Ulla Tofte meget tilfreds med resultatet for museets tredje åbningsår – et kritisk år for alle nye museer:

- Jeg er særdeles godt tilfreds med, at vi har nået det meget ambitiøse besøgstal, som vi satte for 2016. Det vidner om, at masser af gæster stadig har lyst til at besøge M/S Museet for Søfart, selvom museet ikke længere er helt nyt.

Over en fjerdedel var internationale gæster
Museet har helt fra åbningen af Bjarke Ingels byggeriet i dokken i efteråret 2013 satset på at blive en international turistattraktion, og det ser ud til at lykkes. I 2016 var 28 procent af museets gæster fra udlandet.

- Vi mærker især en stigende interesse fra internationale gæster – de kommer fra hele verden for at se museet, som har været nævnt i arkitektur- og livsstilsmagasiner fra Wallpaper til New York Times. Det viser, at netop kombinationen af arkitektur og historie er noget, der tiltrækker udenlandske turister’, udtaler Ulla Tofte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078