Som skrevet i forrige afsnit var der ruhe und Fröhlichkeit på gode gamle ’Winston Churchill’ i juli måned 1994. Ja, gamle Winston ville nok ikke bruge lige det udtryk, men den engelske landsfader havde jo også et horn i siden på tyskerne. Men sådan en 50 år efter Anden Verdenskrig var der ellers åbent for en pæn invasion af tyskere til det engelske sommerland. Knap så mange englændere den anden vej, men der fyldte tyskerne så selv op på returrejserne. Så det var som det skulle være. Bortset fra, at englænderne faktisk var dem, der brugte mest i barerne osv. Tyskere betalte gerne for rejsen, men de spildte ikke for mange af deres daværende D-mark på tanten und fjasen am see.
Over Nordsøen i sol, storm og andre strabadser
LAMPEMANDEN: To sæsoner på ’Winston Churchill’ i helt forskellig stil - og en sjov afstikker til Norge