Søby Værft på Ærø er ved at lægge sig i spidsen for bygning af fremtidens elfærger i Europa.
Værftet skal i 2017 færdigbygge den nye Ærø-færge, som bliver Danmarks første elfærge og verdens kraftigste elfærge. Færgen skal stå klar i november 2017. Den skal sejle i V-sejlads mellem Søby og Faaborg og Søby og Fynshav på Als. Navnet bliver - selvfølgelig - ’Ellen’.