23948sdkhjf

Danpilot tager levering af ny havgående lodsbåd

Den første af de to nye havgående lodsbåde til Danpilot tager station i Gedser
Danpilot har taget levering af den første af to nye Harsh Environment-fartøjer, der hver især skal arbejde ud fra Skagen og Gedser. Der er tale om de største danske lodsbåde til dato, og første enhed er allerede efter præsentation i Svendborg afgået til Gedser under navnet 'Danpilot Alfa'. Præsentationen i Svendborg skete i i weekenden, skriver Fyens.dk.

Læs også: Nye harsh environment-fartøjer til Dan Pilot til vinter

Der er tale om den første af to nybygninger, som skal erstatte eksisterende lodsbåde på de mest krævende lodsstationer, henholdsvis i Skagen og i Gedser. Det statsejede lodseri har kontrakt omkring de to nye Pilot 2000 WP-lodsbåde med estiske Baltic Workboats til en samlet kontraktpris på omkring 25 mio. kroner. En kontrakt vundet i EU-udbud efter de der gældende regler, der efterlod bl.a. danske værfter i kølvandet.

Nybygningen er bl.a. karakteriseret ved, at man på en tur kan medtage op til seks lodser ad gangen, så man kan servicere flere skibe. For Danpilots vedkommende har det bl.a. været et ønske, at man kan "levere" lodser også i hårdt vejr til de kunder, man som statsligt lodseri er forpligtet til at kunne stille med. Og det har givet udfordringer med de eksisterende mindre lodsbåde.

Den aktuelle ordre bliver ikke udvidet med flere fartøjer, da den specifikt handler om at forny tonnagen ud fra Gedser og Skagen, hvor operationen er mere krævende end på de andre lodsstationer. Derfor er de to nybygninger noget større, end der er behov på andre lodsstationer.

Typen er bl.a. karakteriseret ved at være lange og smalle og med skarp stævn, så de skærer søen godt. Men også ved, at de har en bulbstævn (usædvanligt for så relativt små enheder), der medvirker til at sikre en blødere sejlads under høj fart. Typen kan med to styk Volvo Penta D16HM-motorer på hver 956 kW presses op til ca. 30 knob, mens servicefarten i magsvejr vil ligge på 22 - 25 knob.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078