Dampskibsselskabet Norden har indgået en 10 år lang kontrakt med det filippinske energiselskab GNPower Mariveles Coal Plant (GNPower), som ejer og driver flere kraftværker i Bataan provinsen i Filippinerne. Det oplyser Norden i en pressemeddelelse.
- Vi er begge stolte og glde for at GNPower har valgt Norden til at stå for transporten af kul til dette moderne kraftværk i de kommende 10 år, siger administrerende direktør Jan Rindbo i en kommentar.
Kontrakten er den største i Nordens historie målt i volumen – rederiet skal transportere 20-24 mio. tons kul. Det bliver Panamax-fartøjer med en kapacitet på 70-85.000 tons, der kommer til at stå for fragten. Det hele starter i 1. kvartal 2017, og der bliver tale om 25-30 ture om året.
Norden har – på vegne af indonesiske kulproducenter - transporteret kul til GNPowers kraftværk i Bataan siden det åbnede i 2013. Fremover har de to selskaber direkte kontakt med GNPower, der køber kul forskellige steder i Indonesien, som Norden så sejler til Filippinerne.
Kilde: Norden
