Offshore bløder millioner lige ned i havnedyndet
SØFART BAGGRUND: Med ankomst af ’Maersk Inspirer’ til Grenaa er tre Maersk Drilling-rigge oplagte i Danmark. Men det er kun toppen af et gigantisk isbjerg
Aktiv og passiv gør enorm forskel
Kompetencerne skrider
Danmark er der ud over de tre oplagte Maersk-rigge - og et par udenlandsk-ejede under reparation - også over et dusin supply- og serviceenheder i spil. Eller rettere det modsatte. I Esbjerg alene finder man udover Maersk Drilling-riggene ’Maersk Giant’ og ’Maersk Resolute’, der begge er oplagt, også riggene ’Ensco 72’ og ’Atlantic Labrador’, der til gengæld ”bare” er inde til reparation hos Semco Maritime. Men dertil kommer et godt halvt dusin oplagte offshoreenheder og et godt halvt dusin Esvagt-enheder. Omsat i tabt arbejdsfortjeneste et minimum tocifret millionbeløb om dagen, mens man i havnen trods alt kan godskrive lidt lejeindtægter på positivkontoen. Men det er begrænset, hvad det betyder i den store sammenhæng, mener tidligere direktør Morten Hahn-Pedersen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet, der har stor indsigt i offshorebranchen. – Det er da rigtigt, at havne som Esbjerg kan tjene lidt eller måske mere ved at have skibene liggende. Man kunne jo give et bud på rundt 20.000 kr. for en rig om dagen, men det er ikke en listepris, vi snakker om her, så det er kun et personligt gæt. Men havnen ville da tjene betydeligt mere, hvis serviceenhederne var i arbejde ud og ind af havnen og riggene lå ude på havet, hvor de hører hjemme. Der ville de jo generere meget mere omsætning. Og set i et samfundsmæssigt perspektiv er det jo helt galt, det der foregår. Udenomstabet af omsætning alene i en by som Esbjerg er kolossalt mærkbart. For slet ikke at tale om de personlige konsekvenser. Det der er afgørende i denne sammenhæng, er ikke kun, at operatørerne mister penge på at holde deres aktiver i nogenlunde fit tilstand, men at ringene spreder sig helt ud i tiende led - eller længere. En forholdsvis ung rig som ’Maersk Resolute’, der leveredes fra Keppel FELS til Maersk Drilling for godt otte år siden, er formentlig endnu ikke afskrevet fuldt ud - om end det ikke ønskes oplyst. Det koster altså dobbelt for ejeren, idet den heller ikke tjener penge. I et driftigt marked ville den til gengæld kunne hente op imod 250.000 til 300.000 dollars om dagen. I dag vurderes det i markedet, at dagsraten maksimalt er rundt det halve, hvis der er noget arbejde at hente overhovedet. Den tabte indkomst på tre rigge for Maersk Drilling alene på dansk grund kan altså forsigtigt opgøres til rundt de 250.000 til 300.000 dollars om dagen - plus omkostninger til at holde dem i koldt oplæg og eventuelle afskrivninger. Dertil kan søsterselskabet Maersk Supply Service så se en halv snes af sine enheder henslæbe en uvirksom tilværelse - primært med station i Fredericia. En lille håndfuld i den ældre ende af flåden er solgt fra til tyrkiske ejere, der vil benytte dem i markedet for kraftværksskibe. Hverken Maersk Drilling eller Maersk Supply Service kommenterer direkte på sagen. Men fra Maersk Drilling har communication partner Camilla Ugilt følgende svar på vegne af selskabet: - Det er naturligvis altid forbundet med omkostninger at have rigge til at ligge stille uden kontrakt. Desværre er dette virkeligheden for et antal rigge i dagens marked, hvor olieselskaberne fortsætter med at reagere på den lavere oliepris ved at reducere deres investeringsplaner, hvilket udmønter sig i udskydelse eller annullering af projekter og boreprogrammer. Videre pointeres det, at de fleste af Maersk Drillings 23 rigge - procentvis særdeles solidt i dagens marked - er fortsat på faste, lange kontrakter med nogle af de største selskaber i oliebranchen. Men i et marked med både lavere aktivitetsniveau samt levering af flere nybyggede rigge fra værfterne, er det uundgåeligt, at der vil komme perioder, hvor rigge vil blive stacket indtil der kan indgås nye kontrakter. Markedet er stadig meget udfordret på kort til mellemlang sigt, hvilket understreger behovet for yderligere stacking (oplægning) samt scrapping (ophugning) af rigge for at løse ubalancen mellem udbud og efterspørgsel på markedet. Det samme billede tegner sig omkring supply- og andre offshore serviceenheder. Og her er Esbjerg nærmest storaftager af ledige skibe pt. Nogle af dem er endda langt mere specialiserede end f.eks. Maersk Supplys store ankerhåndteringsskibe, og de har alle kostet en meget net sum at bygge. For ikke at tale om at træne besætninger op til at bemande. Hele denne del af værdiudstrømningen er det også meget svært at sætte - eller få sat - konkrete kroner og øre på. Men det er uomtvisteligt, at der vil foregå et skred i kompetenceporteføljen, mener Morten Hahn-Pedersen. - Det er der formentlig ingen tvivl om. Når man alene hos Maersk Supply Service kan afskedige så mange veluddannede officerer, så er det jo ikke bare tale om en direkte omkostningsnedskæring. Det er i mange tilfælde også tale om helt spildte investeringer i efteruddannelse og kompetenceudvikling. Pointen er, at der er tale om værdier, man i rigtigt mange tilfælde aldrig vil se genanvendt, selv om markedet skulle vende igen til det bedre. Hvilket det da trods alt ventes at gøre før eller siden. Men jo mere siden, jo længere væk glider de erfaringer og kompetencer, man har sparet sig væk fra. Og jo længere væk, jo hastigere stiger værditabet af den uvirksomme flåde så også. Tommelfingerreglen siger i den henseende, at det ikke er spor godt for et skib at ligge i kold oplægning. - Og det samme gælder da bestemt også riggene, selv om der hyres særlige teams ind til at efterse dem. Herfra vil man så i øvrigt også se et svind i kompetencerne. Og er en veluddannet officer på et supplyskib et meget stort assettab for rederiet, så er de højest uddannede specialister som f.eks. drillers på riggene det rene tabte guld, konkluderer Morten Hahn-Pedersen.
BREAKING