Tre afgørende milepæle for Mærsk Olie & Gas
BAG OM MÆRSK OLIE & GAS: A.P. Møllers beslutsomhed, oliekrise og politiske slagsmål i 1970’erne og ny teknik med horisontale boringer var med til at rykke olieventyret i Nordsøen, konkluderer ny bog af historiker og olie/gasekspert Morten Hahn-Pedersen
Hvad kan den nye bog, som din tidligere udgivelse ikke kan udfylde?
Hvad er det mest fascinerende ved hele udviklingen?
Et Danmarkshistorisk brev af enorm betydning blev forfattet 1. november 1960. Af skibsreder Arnold Peter Møller og tilstillet daværende statsminister Viggo Kampmann (S). Heri lader den nationalsindede skibsreder den danske regeringsleder forstå, at landets største erhvervsforetagende vil være velvilligt indstillet overfor tanken om at stille sig i spidsen for et helt nyt erhvervseventyr - baseret på olie- og gasefterforskning på dansk grund. Endnu ikke dansk Nordsø-undergrund, men det var jo derude, det hele udviklede sig til en forretning af enorm værdi for rederikoncernen, diverse partnere og da ikke mindst den danske stat. I 1960 var der ingen, der anede en tøddel om, hvorvidt der overhovedet var noget at komme efter. Men det huede bestemt ikke skibsreder A. P. Møller, at tyske interesser havde lagt billet ind på at at udvide sin efterforskning og koncessionsret ind på dansk område. Derfor brevet. Og derfor nu bogen ”Mærsk Olie & Gas” af tidligere direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg Morten Hahn-Pedersen, der præcis på dette felt ikke kun er historisk forsker og skribent, men også en mand med usædvanlig tætte forbindelser til netop Mærsk Olie & Gas. Hvilket gør denne opfølger på hans egen tidligere bog om samme emne til en historisk perle af indsigt i en ellers ofte ”to-skridt-fra-livet”-holding koncern. I hvert fald i forhold til pressen og mere dybdesøgende skribenters skriverier. -Det er er naturligvis et spørgsmål om, at få tingene fulgt til dørs og ajour. Der er jo sket uroligt meget for selskabet, verden, der teknologiske udvikling osv. siden, jeg udgav den første bog om samme emne i 1997. Det var Mærsk Olie & Gas (I dag benævnt Maersk Oil), der henvendte sig om projektet dengang, og det var også dem, der i 2010 henvendte sig igen med henblik på, at få skrevet en opfølger. Men det har hele tiden været et projekt, der har været drevet af min egen store personlige interesse for emnet. Og et jeg har arbejdet på sideløbende på i forhold til min tidligere post som direktør for Fiskeri- Og Søfartsmuseet i Esbjerg. (Morten Hahn-Pedersen trådte tilbage fra posten tidligere i år. Red.) -Men der er jo også en klar sammenhæng her. Esbjerg blev jo base for det danske Nordsøeventyr, så jeg har så at sige kunnet følge hele processen fra start til dags dato ved at sidde og se ud af vinduet, kan man sige. Og hele vejen fundet det utroligt fascinerende og interessant. Både som bysbarn, dansk borger og og professionel historiker. Og så fordi man fra selskabets side fandt det relevant med en bog som første udgave og nu denne opfølger. Og hvad angår førsteudgaven; ja så har den faktisk været et meget anvendt redskab i Mærsk Olie & Gas. Som introduktionsbog overfor ansatte og andre. Og som internt/eksternt historisk dokument. Det var og er således ikke tale om ”bestillingsopgaver” med givne facitlister. Men et ønske om at få tegnet historien så konkret, som jeg nu har kunnet gøre det. Bogen er kendetegnet ved en ret let læst og causerende tone. Er det normal tilgang til historiske værker? -Det er nu engang min foretrukne stil. Jeg skriver helst på den facon fordi det dels falder mig personligt naturligt, og dels fordi jeg rent faktisk gerne vil trænge igennem til så mange lag af læsere som muligt. Faktuelt kan man altid blive skudt et eller andet i skoene, selv om det meget gerne skulle være fagligt meget lidt, der er at komme efter. Og derfor er bogen ikke en ”roman” om Mærsk Olie & Gas, men en så konkret skrevet historisk redegørelse som muligt. Men samtidigt er der jo tale om en helt unik og utrolig erhvervshistorie, som jeg mener, bør kunne komme ud til så mange læsere som muligt. Så det er et balanceret valg med hensyn til stilen. Og metoden er jo i øvrigt ikke ny. -Der er flere, som jeg ser det. Helt klart. Ja, der er selvfølgelig rigtigt mange at se til gennem år og dag. Men der er tre afgørende momenter, jeg hæfter mig ved. For det første skibsrederens enestående personlige betydning for, at det hele blev sat i værk. Det var A. P. Møller, der drev beslutningen igennem. Hans søn og efterfølger, Mærsk Mc-Kinney Møller, var fra starten skeptisk overfor hele projektet, og mente dengang i starten / midten af 60’erne, at ”rederiets tallerken var fuld nok endda”. Men da han først havde modtaget depechen fra sin far gik han til gengæld også fuldstændigt ind på opgaven og denne del af arven. Hans indsats kan ikke undervurderes på den længere bane. -Herunder i hel særlig grad, da man op igennem 70’erne dels måtte slås med oliekriser og på konkret fysisk plan med den danske kridtundergrund. Her var rederiet og Mærsk Olie & Gas ikke selv på ekspertniveau med partnerne, og det var for en stor dels deres folk, der trak læsset ude på platformene. Der var (alvorlige) politiske slagsmål oveni og der var i det hele taget mere end nok at håndtere. Men man holdt ved og fast, og det var utroligt afgørende. Og så sugede man til sig og lærte faget. Dedikationen var der hele vejen. Ellers kunne det hele være endt lidt som en dansk erhvervsfuser - i stedet for den ”eksplosion” der fulgte.
BREAKING