Svitzer introducerer hybriddrift i rederiets store UK-baserede operation. Det sker med den 56 tons pæletræk store ’Svitzer Experience’ fra den hollandske bugserbådsproducents Damens ”ASD Tug 2810 Hybrid”-design. De foreløbigt to enheder, bygget efter dette design, blev leveret i 2014 og 2015.
Svitzer oplyser til Søfart, at der er alene tale om en bareboat charter, hvor ’Svitzer Experience’ skal dække ind for et andet UK-fartøj i foreløbigt seks måneder, og at Svitzer i øvrigt ser frem til at teste bugserbådens hybride maskineri i daglig drift.
